Dansk JobindexDansk Jobindex er en indikator for antallet af jobannoncer i Danmark, der udarbejdes i samarbejde mellem Danske Bank og Jobindex. Antallet af jobannoncer er en indikator for efterspørgslen af arbejdskraft, og har vist sig at være en god ledende indikator for hvorledes ledigheden vil udvikle sig.
Jobbarometeret viser udviklingen i antallet af jobannoncer indenfor forskellige
jobkategorier, dvs. hvilke jobkategorier, der går tilbage, og hvilke, der går
frem, og dermed har de bedste jobmuligheder.
Fortsat svag vækst i antallet af jobannoncer i juli 2010
Skrøbelig bedring på arbejdsmarkedet i 2. kvartal 2010 Der er ingen tvivl om, at antallet af nye jobannoncer i et lidt længere perspektiv fortsat befinder sig på et meget lavt niveau. Til sammenligning blev der i slutningen af 2007 lagt over 32.000 nye annoncer på nettet hver måned, det antal blev på halvandet år mere end halveret - så det i sommeren sidste år nåede ned på godt 13.000 nye annoncer. Faldet var endda mere dramatisk, end tallene umiddelbart viser - i perioden siden 2004 har der været en strukturel vækst i brugen af nettet som jobformidler. Det burde tilsige et højere niveau for antallet af jobannoncer lagt på nettet i denne lavkonjunktur end i den seneste. Så der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet har været i krise - men krisen ser trods alt ud til at lette en smule.
Det kraftige fald i antallet af nye jobannoncer frem mod sommeren sidste år skal
naturligvis ses i sammenhæng med den økonomiske krise. Siden sommeren sidste år
har der dog været vækst i dansk økonomi, og væksten har ført til en svag stigning
i antallet af jobannoncer. Vi har også i samme periode set ledigheden udvikle sig væsentligt mere stabilt.
Vending på det private arbejdsmarked i 1. kvartal 2010 Der er ingen tvivl om, at antallet af nye jobannoncer i et lidt længere perspektiv fortsat befinder sig på et meget lavt niveau. Til sammenligning blev der i slutningen af 2007 lagt over 32.000 nye annoncer lagt på nettet hver måned, det antal blev på halvandet år mere end halveret - så det i sommeren sidste år nåede ned på godt 13.000 nye annoncer. Faldet var endda mere dramatisk, end tallene umiddelbart viste - i perioden siden 2004 har der været en strukturel vækst i brugen af nettet som jobformidler. Det burde tilsige et højere niveau for antallet af jobannoncer lagt på nettet i denne lavkonjunktur end i den seneste. Så der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet har været i krise - men krisen ser trods alt ud til at lette en smule. Det fortsat lave antal nye jobannoncer betyder desværre også, at de, som i disse måneder mister deres job som følge af den økonomiske krise, får svært ved at finde et nyt job. Det sætter krav til de lediges fleksibilitet. Det kraftige fald i antallet af nye jobannoncer frem mod sommeren sidste år skal naturligvis ses i sammenhæng med den økonomiske krise. Siden sommeren sidste år har der dog været svag vækst i dansk økonomi, og den svage vækst har ført til en svag stigning i antallet af jobannoncer lagt på nettet.
Læs Dansk Jobindex for april 2010 (PDF)
Endnu ingen tegn på fremgang i 3. kvartal 2009 Zoomer man ind på udviklingen fra august til september, så er der en lille fremgang at spore. Hvor der i juli blev lagt 14.600 nye annoncer på nettet, så var tallet i september 14.900 nye jobannoncer. Det er for tidligt at tale om en vending - det er mere reelt at sige, at niveauet for antallet af jobannoncer synes at have fundet en bund. Det kraftige fald i antallet af nye jobannoncer på så kort tid skal ses i sammenhæng med den kraftige vending, vi har set i dansk økonomi det seneste år. Over det seneste år er BNP faldet med 7,2% - et så voldsomt fald har vi ikke oplevet siden 1930'erne. Dansk Jobindex indikerede allerede tidligt i 2008, at arbejdsmarkedet stod overfor en vending, og den profeti viste sig desværre at holde stik. Ledigheden begyndte imidlertid først at stige i efteråret 2008. Siden bunden er ledigheden steget med 58.000 personer.
Læs Dansk Jobindex for oktober 2009 (PDF) Der er således ingen tvivl om, at krisen på det danske arbejdsmarked er en hel del værre end krisen i perioden fra slutningen af 2001 til 2003. Det betyder desværre også at de, som i disse måneder mister deres job som følge af den økonomiske krise, får svært ved at finde et nyt job. Der er ikke mange job at vælge mellem. Det sætter krav til de lediges fleksibilitet. Det kraftige fald i antallet af nye jobannoncer på så kort tid skal ses i sammenhæng med den kraftige vending, vi har set i dansk økonomi det seneste år. Over det seneste år er BNP faldet med 4,1% - et så voldsomt fald har vi ikke oplevet siden første oliekrise. Dansk Jobindex indikerede allerede tidligt i 2008, at arbejdsmarkedet stod overfor en vending, og den profeti viste sig desværre at holde stik. Ledigheden begyndte imidlertid først at stige i efteråret 2008. Siden bunden er ledigheden steget med 50.000 personer. Kigger man på den aktuelle udvikling i Dansk Jobindex, så må man konkludere, at Dansk Jobindex tydeligt indikerer, at ledigheden vil fortsætte op en rum tid endnu.
Læs Dansk Jobindex for juli 2009 (PDF)
Arbejdsmarkedet fortsat under pres i 1. kvartal 2009 Det kraftige fald i antallet af nye jobannoncer på så kort tid skal ses i sammenhæng med den kraftige vending, vi har set på arbejdsmarkedet gennem de seneste måneder. Dansk Jobindex indikerede allerede tidligt i 2008, at arbejdsmarkedet stod overfor en snarlig vending, og den profeti viste sig desværre at holdestik. Ledigheden begyndte imidlertid først at stige i efteråret 2008. Siden bunden er ledigheden steget med 22.500 personer. Kigger man på den aktuelle udvikling i Dansk Jobindex, så må man konkludere, at Dansk Jobindex meget tydeligt indikerer, at ledigheden vil fortsætte op en rum tid endnu. Dansk Jobindex viser desværre også, at det vil blive meget vanskeligt for de ledige at finde nyt job, da antallet af nye ledige stillinger ikke vil kunne matche antallet af ledige.
Læs Dansk Jobindex for april 2009 (PDF)
Nedgangen fortsætter med stor hast i 4. kvartal 2008 Det kraftige fald i antallet af nye jobannoncer på så kort tid skal ses i sammenhæng med den kraftige vending, vi har set på arbejdsmarkedet gennem de seneste måneder. Dansk Jobindex indikerede allerede tidligt i 2008, at arbejdsmarkedet stod over for en snarlig vending, og den profeti viste sig desværre at holdestik. Ledigheden begyndte imidlertid først at stige i efteråret 2008. Siden bunden er ledigheden steget med 11.400 personer. Ser man på den aktuelle udvikling i Dansk Jobindex, må man konkludere, at Dansk Jobindex meget tydeligt indikerer, at ledigheden vil fortsætte op en rum tid endnu. Dansk Jobindex viser desværre også, at det vil blive meget vanskeligt for de ledige at finde nyt job, da antallet af nye ledige stillinger ikke vil kunne matche antallet af ledige. Det er primært inden for den private sektor, at antallet af jobannoncer falder - antallet af jobannoncer er mere stabilt for så vidt angår job i den offentlige sektor. Det er særligt industrien, byggeriet og transportsektoren, som er ramt af et faldende antal jobannoncer. Ser man siden toppen, er der tale om et fald på 75% - det er voldsomt. Også handelssektoren er hårdt ramt. Generelt er billedet, at alle sektorer er ramt - men der er naturligvis forskel på, hvor hårdt.
Læs Dansk Jobindex for januar 2009 (PDF)
Kraftig nedgang i antallet af jobannoncer i 3. kvartal 2008 Antallet af nye jobannoncer lagt på nettet falder kraftigt i øjeblikket. Dansk Jobindex toppede i slutningen af sidste år, da antallet af nye jobannoncer lagt på nettet nåede op over 36.000 på blot én måned. I oktober var det sæsonkorrigerede antal nye jobannoncer faldet til 23.500 - et fald på 34% på et år. Særligt i de seneste tre måneder er antallet af nye jobannoncer faldet kraftigt fra måned til måned. Det blev således til et fald på 14% fra september til oktober. Kigger man på de meget foreløbige tal for de to første uger af november ligger niveauet 40% under de to første uge af november 2007. Hvis det fortsætter hele måneden, havner tallet på omkring 21.000 nye jobannoncer for november måned.
Læs Dansk Jobindex for november 2008 (PDF)
Begyndende vending på arbejdsmarkedet i 2. kvartal 2008 At antallet af jobannoncer falder fra et højt niveau er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at ledigheden står overfor en kraftig stigning. Det indikerer dog tydeligt, at den opbremsning, vi har set i økonomien over det seneste år, også er ved at forplante sig til arbejdsmarkedet.
Læs Dansk Jobindex for august 2008 (PDF)
Vending på jobmarkedet i 1. kvartal 2008 At antallet af jobannoncer falder fra et højt niveau, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at ledigheden står over for en snarlig stigning. Det indikerer dog tydeligt, at den opbremsning, vi har set i økonomien over det seneste år, også er ved at forplante sig til arbejdsmarkedet. Ser vi på data for det danske arbejdsmarked i øvrigt, kunne man ellers få indtryk af, at arbejdsmarkedet var totalt usårligt over for den lavere forbrugs- og eksportvækst. Ledigheden er således fortsat med at falde og nåede i marts ned på 52.900 personer svarende til 1,9 % af arbejdsstyrken. Dansk Jobindex er den første indikator, der tydeligt indikerer, at arbejdsmarkedet også svækkes - men fra et stærkt udgangspunkt. Så det er endnu for tidligt at male fanden på væggen, når vi taler det danske arbejdsmarked. Det ser fortsat stærkt ud.
Læs Dansk Jobindex for maj 2008 (PDF)
Stabilisering i antallet af jobannoncer på internettet i 4. kvartal 2007 Der er således ingen tvivl om, at efterspørgslen efter arbejdskraft fortsat er udtalt til trods for, at væksten i dansk økonomi er blevet reduceret ganske meget fra 2006 til 2007. Opbremsningen i væksten i antallet af nye jobannoncer kunne dog indikere, at arbejdsmarkedet trods alt ikke er helt upåvirket af den lavere økonomiske vækst - men nogen særligt kraftig reaktion er der trods alt ikke tale om. Dansk Jobindex peger således i retningen af yderligere fremgang i beskæftigelsen. Med udgangspunkt i Dansk Jobindex er der ikke umiddelbart grund til at forvente, at ledigheden skulle begynde at stige inden for de kommende måneder.
Læs Dansk Jobindex for januar 2008 (PDF)
De første opbremsningstendenser i 3. kvartal 2007? Ser man bort fra det usædvanligt høje antal nye jobannoncer i juli, så tegner der sig et billede af, at antallet af nye jobannoncer lagt på nettet siden foråret har ligget relativt stabilt på et niveau omkring 32-34.000 nye annoncer om måneden. Tendensen til kraftig vækst i antallet af nye jobannoncer er således blevet afløst af et stabilt højt niveau. Det fortsat meget høje antal nye jobannoncer indikerer, at efterspørgslen efter nye medarbejdere fortsat er på et meget højt niveau - men noget kunne måske tyde på, at manglen på arbejdskraft har nået toppen.
Læs Dansk Jobindex for oktober 2007 (PDF)
Nye rekorder under opsejling i 2. kvartal 2007 Kigger man på hele 2. kvartal, så blev der for første gang nogensinde lagt over 100.000 nye jobannoncer på nettet i løbet af et kvartal. Helt præcist blev der lagt 101.200 nye jobannoncer på nettet i 2. kvartal hvilket var 6 % flere end i 1. kvartal. Et så stort antal nye jobannoncer giver en klar indikation af, at arbejdsmarkedet endnu ikke er færdigt med at sætte rekorder. I maj nåede ledigheden for første gang siden 1970'erne ned under 100.000 personer men det store og stigende antal jobannoncer viser, at det er meget sandsynligt, at vi endnu ikke har set ledighedsbunden. Trods væksten i dansk økonomi er gået en smule ned, så er der fortsat fuldt tryk på arbejdsmarkedet.
Læs Dansk Jobindex for juli 2007 (PDF)
Opbremsning på et højt niveau i 1. kvartal 2007 Opbremsningen i antallet af jobannoncer sker på et højt niveau svarende til over 47.000 ledige stillinger lagt på nettet hver måned. Vi venter på baggrund af det høje antal jobannoncer at se et fortsat fald i ledigheden - men opbremsningen i antallet af jobannoncer sandsynliggør, at ledighedsfaldene i de kommende måneder bliver mindre, end hvad vi hidtil har set i dette opsving. Vi forventer således ikke, at den svage ledighedsstigning, vi så i februar, bliver indgangen til en periode med stigende ledighed. Men vi er nået til det punkt i opsvinget, hvor ledighedsfaldende bliver mindre, og hvor vi derfor kan komme til at se ledighedsstigninger fra tid til anden. Denne tendens skal ses i lyset af, at den økonomiske vækst i Danmark synes at være på vej ned i gear - og samtidig spiller det også en rolle, at ledigheden er nået et niveau, hvorfra det kan blive vanskeligt at reducere den yderligere.
Læs resume af artikel fra Dagbladet Børsen
Rekordhøjt antal nye jobannoncer i 4. kvartal 2006 At efterspørgslen efter arbejdskraft fortsætter op er en smule overraskende. Der synes ellers at være de første tegn på, at opsvinget er ved at tage af i styrke, når man kigger på blandt andet udviklingen på boligmarkedet og udviklingen i det private forbrug gennem det seneste halve år. Traditionelt set er der dog en tendens til, at reaktioner på arbejdsmarkedet er en anelse forsinkede i forhold tilændringer i den økonomiske vækst. Det danske arbejdsmarked har generelt set udviklet sig overraskende gunstigt gennem de seneste år. Siden konjunkturvendingen i slutningen af 2003 er ledigheden faldet med knap 80.000 personer. I december sidste år var ledigheden nået helt ned på 107.300 personer.
Læs Dansk Jobindex for februar 2007 (PDF)
Rekordhøjt antal nye jobannoncer i 3. kvartal 2006 Dansk Jobindex, som er en måling over nye jobannoncer lagt på nettet, indikerer, at presset på arbejdsmarkedet vil fortsætte i den kommende tid. For første gang nogensinde passerede Dansk Jobindex i oktober 30.000 jobannoncer. Da hver jobannonce erfaringsmæssigt indeholder 1-2 ledige stillinger - blev der reelt lagt 45.000 nye ledige stillinger på nettet i oktober. Selvom antallet af nye jobannoncer lagt på nettet fortsat stiger, er der dog en klar tendens til at væksten bøjer af. Siden maj i år har Dansk Jobindex været rimelig konstant. Det fortsat store antal nye ledige stillinger indikerer, at virksomhederne fortsat er på jagt efter arbejdskraft. Det er imidlertid vanskeligt at sige, om de kan få dækket deres efterspørgsel. Ledigheden er allerede nu kommet så langt ned, at mange virksomheder har vanskeligt ved at få adgang til den arbejdskraft, de har behov for - og flaskehalsproblemernes omfang ser kun ud til at kende én retning - op.
Læs resume af artikel fra Dagbladet Børsen
10% flere jobannoncer på nettet i 2. kvartal 2006 Det er vanskeligt at sige, hvor langt ledigheden vil kunne komme ned inden, at flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet sætter en stopper for yderligere ledighedsfald. Dansk Jobindex giver en klar indikation af, at vi kommer til at teste arbejdsmarkedets fleksibilitet over de kommende måneder. Fra 1. til 2. kvartal steg antallet af jobannoncer lagt på nettet med yderligere 10% - hvilket taler for yderligere ledighedsfald, hvis ellers virksomhederne kan få fat i de rette medarbejdere.
Læs resume af artikel fra Dagbladet Børsen
Stadig flere jobannoncer på nettet i 1. kvartal 2006 Set over det seneste år er det blevet til en vækst på knap 45%. Selvom antallet af nye jobannoncer på nettet er i vækst, synes der dog også at være en tendens til stabilisering i de sæsonkorrigerede tal. Siden december sidste år har Dansk Jobindex været stort set konstant på niveauet omkring 26.000 nye annoncer om måneden.
Læs resume af artikel fra Dagbladet Børsen
Kraftigt stigende beskæftigelse i 4. kvartal 2005 Virksomhederne får i stigende grad vanskeligt ved at få besat de ledige stillinger med medarbejdere med de rette kvalifikationer. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor meget ledigheden vil falde på baggrund af antallet af nye jobannoncer. Der er dog ingen tvivl om retningen. Ledigheden vil falde yderligere, og undgås flaskehalsproblemer kan ledighedsfaldet endda blive betragteligt.
Læs Dansk Jobindex for januar 2006 (PDF)
100.000 nye job i 3. kvartal 2005
Læs Dansk Jobindex for oktober 2005 (PDF)
Tidligere udgaver
Læs Dansk Jobindex for april 2005 (PDF)
Tilmeld dig til vores mailingliste |